Kan en kvinde hedde Jan? Kan en mand hedde Birgitte? Og hvad gør man, hvis man identificerer sig som non-binær? Der er flere danskere, der vælger at gå under et andet fornavn, så det stemmer overens med deres kønsidentitet. Samuel Ellehammer er en af dem.
Af Christoffer Fauerby Rewitz
Neonlysene reflekteres i vandpytterne, der får Kødbyens glansbillede til at stråle igennem. Det er en tidlig morgen, nattelivet er ved at runde af efter den obligatoriske årsfejren af “Kylle Rylle”-øllen og Rosa har lige lukket natklubben Bakken.
De er et par dage forinden blevet fyret via e-mail. Dette er deres første vagt tilbage, efter de har fået beskeden.
De har gået og bygget deres identitet op omkring arbejdet på natklubben. De har lagt mange timer, energi og tanker i stedet, da det har været omdrejningspunktet af deres verden i lang tid.
De har knyttet sig så meget til stedet – og hvem de er, når de er der – at de har glemt, hvem de er, når de ikke er der.
Rosa har haft en tendens til at gøre det før.
Da chefen smutter kort før lukketid, kan Rosa mærke, at det hele er ved at flyde over. Et virvar af følelser strømmer gennem kroppen på dem: angst, frygt og afmagt.
Og således var det hele revet væk.
Deres identitetsboble, de havde bygget op omkring, hvem de var, da de arbejde på baren, braste.
Men som et lyn fra en klar himmel kom en forløsning, der ifølge hovedpersonen selv, ramte lige i ‘det bløde punkt, man havde i hovedet, da man var baby’:
“Jeg har faktisk et andet navn end Rosa.”
Den første gang
Samuel Ellehamer blev født som Rosa Ellehammer på Falster tilbage ved årtusindeskiftet. De havde en opvækst med en mor og søster, hvor de nåede at bo flere forskellige steder i landet, før Samuel og deres mor flyttede til København i 2017, hvor Samuel skulle starte på Det frie gymnasium på Indre Nørrebro.
Det var i de efterfølgende år, at de sprang ud som non-binær for de nære venner og familien. Samuel har siden gået under pronominerne “de/dem/deres”.
Sin kønsidentitet er ikke noget, som Samuel har skildret meget med før, da de havde behov for en tilvænningsperiode.
Det samme var gældende, da de besluttede sig for at skifte navn:
“Jeg har gået stille med dørene om det, da jeg ikke følte mig klar til at dele det. Da jeg endelig var klar, tror jeg, at det skete, da jeg var på min uddannelsesinstitution FGU (En forberedende grunduddannelse for unge under 25 år red.), hvor mine medstuderende i forvejen kendte til mine pronominer. Da vi så startede igen, tænkte jeg, at det ville være den oplagte mulighed til at præsentere mit nye navn for første gang,” fortæller Samuel og uddyber, at det føltes godt, og at de senere skrev ud i deres arbejdsgruppechat, at de ville skifte navn til Samuel:
“Det var vigtigt for mig, at dem jeg kendte, at de skulle have en tilvænningsperiode. Men i særdeleshed også for mig selv. Min tilvænningsperiode til ‘Samuel’ er stadigvæk i gang. Det har været det siden august i år.”
| “Faktaboks – Hvad betyder “non-binær” og “gender-fluid”?” Non-binær: At være nonbinær er en kønsidentitet, som betegner personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde, som er de to binære køn i det binære kønssystem, og dermed heller ikke det køn, de blev tildelt ved fødslen. I stedet er nonbinære en blanding af dem, hverken eller, eller noget helt tredje, men det er ret individuelt, hvordan non-binære oplever deres køn. Fælles er dog at det ikke ligger inden for det traditionelle binære kønssystem og dermed har en ikke-binær kønsidentitet. Fordi nonbinære ikke har det køn, de blev tildelt ved fødslen, befinder de sig på transspektret, hvor også transkønnede og kønsdiverse befinder sig. Samtidig kan nonbinær også bruges som en samlebetegnelse for de kønsidentiteter, som ikke ligger inden for samfundets snævre opdeling i to binære køn; mand og kvinde. En stor del af dem, der identificerer sig som non-binær anvender “de/dem/deres”-pronominer. Gender-fluid: “Flydende kønsidentitet” eller “gender-fluid” betegner en identitet eller følelse, hvor man oplever, at ens kønsidentitet varierer. Kønnet opfattes ikke som en konstant, men kan for personer med flydende kønsidentitet skifte gennem livet eller i forskellige omgivelser eller rum. Det betyder, at du som person med en flydende kønsidentitet nogle gange for eksempel oplever og identificerer dig mere maskulint og andre gange mere feminint, som et helt tredje køn (non-binær fx red.) eller som noget midt i mellem. Kilde: Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner |
“Mig nede i barnevognen som prins”
Det er vel næppe et postulat, når man siger, at de fleste af os har tænkt tanken omkring, hvad det er, man skulle hedde, hvis man ikke skulle hedde det, som ens forældre gav en ved fødslen.
Det kan også være en svær tanke at underholde, da vi ofte ser en tilknytning mellem vores givne fornavn og vores forældre.
Charlotte Hagström, docent ved Lunds Universitets afdeling for Etnologi, der har skrevet en afhandling omkring navn og identitet, forstår også, at det kan være svært:
“Da jeg lavede interviews med folk til det her projekt om navne og identitet, sagde en af personerne, at ‘fornavnet er en gave, efternavnet er en arv’. Arven er, når du får det samme efternavn som dine forældre, men fornavnet er noget, dine forældre har overvejet meget og vurderet, var det bedste og flotteste navn, og så giver de det til dig,” siger Charlotte Hagström.
Men i Samuels tilfælde, så er der ikke tale om et uovervejet navneskift. Deres nye navn har faktisk en tilknytning til deres nære familie:
“Samuel er et navn, som min mor havde overvejet at give til mig, før jeg blev født, fordi hun ikke blev scannet. Min mor og min søster, der er fire år ældre end mig, var ret sikre på, at jeg ville blive født som en dreng,” fortæller Samuel, der uddyber, at hendes søster i hvert fald ikke var i tvivl:
“Der er et billede hjemme hos min mor, hvor min søster har tegnet på min mors mave. Det er min mor som dronning, min søster som prinsesse og mig nede i en barnevogn som prins.”
Reneé, men ikke René
Hvis du i Danmark har lyst til at skifte navn, så er det siden liberaliseringen af navnelovgivningen tilbage i 2006 blevet en del lettere.
Du kan via Borger.dk vælge et nyt navn, sende en anmodning af sted og betale et beskedent beløb på 518 kroner og “bam”, så vil dit navn blive ændret i den offentlige mølle.
Men når du skal ændre dit navn, så er der ikke tale om, at du kan vælge frit på alle hylder. Du kan fx ændre dit navn til Reneé, hvis dit cpr-nummer slutter med et lige tal – Men du kan ikke ændre det til René.
Det er, fordi at René er et beskyttet drengenavn. Det vil sige, at hvis du ikke identificerer dig som en mand – eller har et ulige cpr-nummer – så kan du ikke vælge fra den pulje af navne.
Katarina Leibring, der er navneforsker hos Uppsala Universitet, fortæller, at der er grunde til, at vi stadigvæk har kønnede navnelister i Skandinavien:
“Vores stereotyper omkring køn bliver muligvis udfordret, hvis vi ikke er trygge eller vante til kønsneutrale navne – eller kan se under overfladen af, hvilket betydning navnet har,” siger Katarina, der fortæller, at vi i Skandinavien i mange år har haft en klar kønsopdeling af vores navne – og endda regulering af navne i vores lovgivning, hvor de for eksempel i USA ikke oplever, at deres navne er så opdelt, som hos os i Danmark:
“Ovre i USA har de et stort væld af navne, som der i lang tid, har kunne bæres af alle køn. Men jeg tvivler på, at du ville finde mange drenge, der hedder Anne eller Susan. Derudover er det vigtigt, at man husker på, at det kan variere hvilken køn, man tillægger et navn, ud fra hvilket sprog man taler. Et eksempel er, at Janne er et kvindenavn i Norge, men i Sverige er det et mandenavn. Det samme ved, at Inge i Danmark er en kvinde, men en mand i Sverige.”
| Faktaboks: Kønsopdelte navnelister i Danmark. Hvis du vil skifte dit fornavn i Danmark, så skal du vælge et navn, der er godkendt af Familieretshuset. Der er tre forskellige lister, hvor i du kan finde et nyt navn: Godkendte drengenavne: 21.448 Eksempler: Allan, Avicii, Rubin Godkendte pigenavne: 26.347 Eksempler: Agnethe, Ludmilla, Sørette Godkendte unisexnavne: 1.360 Eksempler: Bobbi, Johnny, Phoenix Under normale omstændigheder er det ikke muligt at få godkendt navneskift fra den godkendte drengenavneliste, hvis du har et cpr-nummer, der ender på et lige tal – eller omvendt. D. 1. april 2022 blev området vedrørende de kønnede navnelister yderligere liberaliseret. Det havde den betydning, at man i dag kan undtages at have et navn, der stemmer overens med et cpr-nummer. Det kan ske, hvis ansøgeren på en blanket, godkendt af Familieretshuset, erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Kilde: Familieretshusets hjemmeside d. 13/12-2022 |
“Mit borgerlige navn er et panser, jeg kan anvende, når jeg vil”
Når emnet “navneskift” popper op, så er det ikke utænkeligt, at den første tanke din hjerne leder hen til, det er, at man får ændret sit navn alle de offentlige steder. E-boks, Pas, Sygesikring og så videre.
Det er dog ikke den situation, som Samuel står i. Endnu. Indtil videre har de ikke skænket det synderligt mange tanker i forhold til at få det permanente skift:
“Det er, fordi det har været en meget kompleks rejse. Meget mere end jeg havde forventet. I sidste ende er det ikke så ofte, at jeg kigger på mit pas. Der er andre steder, hvor jeg ser det stå oftere,” fortæller Samuel, der henviser til, at de har ændret navn på Facebook, Instagram og andre sociale medier.
Samuel havde i en lang periode tænkt, at de ville blive frustreret over, at navnet Rosa stod de offentlige steder, men de tænkte endnu mere på, at de ikke ville opfattes som besværlig:
“De mennesker, der sidder på jobcenteret, som jeg på et tidspunkt har været i kontakt med, de er der bare for at arbejde. De er jo lidt ligeglade med, om jeg hedder Samuel eller Rosa, så hvorfor skulle jeg belemre dem med, at jeg hedder ‘Samuel’, når der står ‘Rosa’?” spørger Samuel.
Faktisk opfatter Samuel det lidt som en gave, at Rosa er deres borgerlige navn:
“Det føles meget individuelt, hvem det er, jeg har lyst til at dele mit navn med. Jeg kan se det lidt fra begge sider. Hvis jeg fik det ændret, og hvis jeg ikke gjorde. Hvis det stod officielt, så ville det spare mig for at masse bekymringer om hvilket navn, jeg skulle dele i den gældende situation. Samtidig har jeg det sådan, at det er okay, at Samuel er mere til dem, jeg møder, som jeg ikke kender, da det giver mig mulighed for selv at præsentere, hvordan jeg gerne vil præsenteres,” siger Samuel, der uddyber, at det faktisk ikke bare er en gave – navnet værner faktisk mere om dem som et panser:
“Der er situationer, hvor jeg ikke føler mig komfortabel nok til, at jeg er åben omkring min kønsidentitet og de associationer, der følger med, hvis jeg fortæller, at jeg hedder ‘Samuel’. Det er hovedsageligt, når jeg snakker med midaldrende mænd. Dem møder jeg oftest, når jeg står model til croquis – og det er ikke lige i den kreds, at jeg har brug for at få fortalt, hvem jeg er.”
Grunden til, at Samuel ikke har brug for det i den kreds, er, at de ser rummet, hvori croquisen finder sted, som et kunstnerisk og opstillet rum. For Samuel betyder det, at de i øjeblikket, når de står model, føler sig kønsløs. De behøver ikke forholde sig til deres kønsidentitet. Det er dog ikke alle, der deler den opfattelse med Samuel:
“Jeg har det privilegium, at jeg kan agere som ciskønnet. Det er noget, jeg kan være tryg i, når jeg anvender Rosa, selvom det ikke føles som mig lige nu. Det sparer mig for en masse spørgsmål fra personer, som jeg ikke har det komfortabelt med at dele min kønsidentitet med.”
Rosa og Samuel
Samuel kan godt selv blive i tvivl, om ‘Rosa’ er et lukket kapitel. De har i hvert fald svært ved at give slip.
For at forstå bedre, hvorfor Samuel har det sådan, så er det essentielt at vide, hvem ‘Samuel’ er – og hvem ‘Rosa’ er:
“Samuel er lidt denne her maskuline type. Det er lidt svært at sige præcis, hvem han er, da hans betydning stadigvæk skifter meget oppe i mit hoved. Jeg tror, at hvis man skal forstå, hvem Samuel er, så skal man forstå, at jeg stadigvæk er ved at finde ud af, hvordan jeg kan være bevægelig overfor min egen kønsidentitet, så jeg fylder noget “drenget og “maskulint” ind i Samuel, når jeg oplever en ubalance,” fortæller Samuel.
Det er især i deres fysiske udtryk, at de har oplevet en ubalance. De har forsøgt at ramme noget androgynt (Androgyni er kombinationen af maskuline og feminine karakteristika red.), så godt som de nu kunne, da det er der, de føler sig bedst tilpas – det meste af tiden:
“Jeg kan godt lide balancen mellem det feminine og det maskuline. Hvis min egen kønsforståelse var en vægt, så var Rosa det feminine, der skal opveje det maskuline, så der opstår en balance. Men det var lige meget, hvor maskulint jeg portrætterede mig selv ud af til, så ville Rosa altid være for feminint til, at det andet ville kunne veje op for det,” fortæller Samuel, der dog oplevede en stor smerte ved at vælge ‘Rosa’ fra:
“Jeg kan virkelig godt lide navnet ‘Rosa’. Men jeg kan ikke lide det i den sociale- og samfundsmæssige kontekst. Mere specifikt de fordomme og forudindtagelser, der følger med et feminint navn.”
Derudover mener Samuel også, at ‘Samuel’-navnet kan gå hen og blive overvældende, hvis der kommer for mange maskuline associationer ned i vægtskålen:
“Så bliver ‘Samuel’ meget hurtigt et rigtigt drengenavn, og så er jeg sådan, ‘Det er altså ikke helt det, jeg er heller’. Jeg tror, det er derfor, at begge navne føles godt for mig, da de afbalancerer hinanden, men i sidste ende handler det om min egen indre rejse, som jeg ikke ved, hvor ender,” fortæller Samuel, der heller ikke ser “Rosa” som et lukket kapitel:
“Nej. Tværtimod. Det er et navn, jeg gerne vil lære at acceptere. Jeg vil gerne have, det er det, som jeg synes, det skal være. Jeg vil ikke have, det skal tillægges nogle værdier af andre, som jeg ikke synes, det skal være. Det er meget en læringsprocess, hvor man kontinuerligt skal acceptere, at der er bevægelighed. Mit forhold til at være gender-fluid fremstår mere og mere som det rigtige for mig, men det opfattes ofte meget som et binært forhold mellem mandeidentitet og kvindeidentitet på daglig basis,” siger Samuel, der ikke selv er nået til det stadie i deres rejse endnu:
“Det handler også meget omkring det, at stå fast og acceptere, at du ikke er statisk igennem hele livet.”
I en utopisk verden
For Samuel er tingene ikke bare sort og hvid. Der er et væld af nuancer, der overlapper hinanden i alle aspekter af verden.
Det samme gør sig gældende, når de skal vælge et navn, da Samuel mener, at både Rosa og Samuel er inde i dem:
“De er to sider af samme person. De overlapper, men de står også hver for sig til tider. Det er svært at skelne dem ad, da Rosa altid er lidt med i Samuel, men Samuel har også været lidt med i Rosa,” siger Samuel, der til tider ville ønske, at de kunne hedde begge navne:
“Ja, det vil jeg på en måde. Jeg vil allerhelst have, at folk kigger på mig på dagen og spørger: ‘Hvad hedder du i dag – og hvilke pronominer anvender du i dag? – Og så var alt bare okay med det.”
I Samuels utopiske verden, ville de gerne have, at det var normen, men de tvivler på, at det nogensinde kommer til at ske:
“Det er derfor, at jeg ikke bare kan ændre det. Jeg vil gerne have begge på sigt, men lige nu er det ‘Samuel’, da det er der, jeg er på min rejse lige nu. Jeg tror, jeg er komfortabel med rigtig mange navne. Jeg har mange forskellige kælenavne, som jeg også går under. Det er bl.a. Sam, Sammy og Missy. Der er mange forskellige variationer af Samuel og Rosa, som jeg stadigvæk identificerer mig med blandt forskellige mennesker i forskellige situationer,” fortæller Samuel, der ikke afviser, at de kan finde på at skifte navn igen, hvis det er der, de er i deres rejse i fremtiden:
“Jeg tror højt og helligt på ideen, at ‘kært barn har mange navne’.”