Vi har alle et fornavn, men i 2021 valgte 6.281 danskere at skifte deres ud med et nyt. Kælenavne bliver til officielle navne, og det kan nemt gøres for den nette sum af 518 kroner.
Af Astrid Pedersen
Vi har alle mindst ét. Ifølge loven skal vi nemlig have et senest seks måneder efter, at vi er blevet født. Altså, et fornavn. Men bare fordi man har heddet noget siden sin dåb eller navngivelse, er det ikke ens betydende med, at man skal holde sig til det samme navn hele livet. I Danmark kan du let skifte det.
Siden 2006, hvor navnelovgivningen blev liberaliseret, og 2007 har der ikke været så mange, som har skiftet fornavn, som der var I 2020 og 2021. Helt præcist viser Danmarks Statistik, at 6.281 danskere valgte at gøre netop det i 2021.
| Faktaboks: Liberaliseringen af navneloven i 2006. I foråret 2005 vedtog Folketinget en ny navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006. Den nye navnelov medførte en række forandringer. Her er dem, du skal kende til: – Fremadrettet bliver alle ansøgningerne sendt til bopælssognet. Det betyder i praksis, at det er din nærliggende kirke, der står for det. – Prisen for et navneskift faldt fra 3000 kr, så den i dag udgør 518 kr. – En række fornavne, der kan bruges af både piger og drenge, bliver tilladt Kilde: Retsinformation.dk besøgt d. 15/12-2022 |
518 kroner på MobilePay
Du sidder med MitID i den ene hånd og musen i den anden. Browseren viser Borger.dk. Under fanen ”Familie og Børn” er punktet ”Genveje til selvbetjening”, hvor man kan ansøge om navneændring. Her åbner sig en ny fane, hvor du logger ind med dit MitID.
Når du er logget ind, står dit nuværende navn i felter, og herfra er det bare at ændre i det. Du kan slette, tilføje eller skrive et helt nyt fornavn, mellemnavn eller efternavn. Når du har udfyldt det, og dit telefonnummer og mailadresse, bliver du ført videre til et betalingsvindue, der opkræver 518 kroner, som endda kan betales gennem MobilePay.
Så let er det at sende en ansøgning afsted. Når den er godkendt, er det også en god idé at få opdateret sit pas og sygesikringskort, så man ikke kommer i klemme, næste gang man står i lufthavnen.
Når du skal skifte dit fornavn, har du næsten ubegrænsede muligheder for at vælge, hvad det skal være. Helt præcist er der i Danmark, ifølge Familieretshusets hjemmeside d. 12. december 2022, 26.347 godkendte pigenavne, 21.448 godkendte drengenavne og 1.360 godkendt til alle køn. Herfra er der frit valg på alle hylder, så længe man vælger et navn, der svarer til ens køn.
At der findes så mange navne, er dog ikke ens betydende med, at de alle lyder forskelligt. Meget af det har at gøre med stavemåden.
“Problemet er lidt, at alle navneændringer, bare der laves et bogstav om, bliver det opfattet som et unikt navn. Du hedder for eksempel Astrid, og det kunne så være Astrid med to ss’er, det ville nok være lidt uheldigt, eller to i’er, to t’er og to d’er til sidst eller dh til sidst. Så kan der laves 8-10 forskellige kombinationer. Jeg kalder det numerologiske navne,” siger navneforsker ved Københavns Universitet, Michael Lerche Nielsen.
Hvis du vil have et navn, der ikke står på navnelisterne, skal man søge om det. Det gøres på samme måde, som når man søger om et nyt navn, men her har man muligheden for at begrunde, hvorfor man skal have lov til at få et navn, der endnu ikke er godkendt. At få det godkendt er ikke umuligt; i 2021 tog 569 personer et navn, der ikke fandtes som fornavn året før.
| Faktaboks Hvad viser Danmarks Statistik? Hvert år i januar udgiver Danmarks Statistik tal for navne det forgangne år. I 2021 viste de, at: 6.281 personer skiftede fornavn 2 af 3, der skiftede fornavn, var kvinder Det mest populære navneskifte blandt kvinder var Susanne til Sanne, som 20 skiftede til 11 skiftede navn fra Cecilie til Cille, mens 8 skiftede fra Charlotte til Lotte 18 mænd skiftede navn fra Rene til René, mens 4 skiftede navn fra Alex til Alexander og Fjordur til Fjord Kilde: Danmarks Statistik |
Flere kvinder end mænd
At have et navn er ikke unikt for Danmark, Norden eller Europa. Det er noget, der gør sig gældende over hele verden.
“Der er ting, alle mennesker har tilfælles. Alle skal spise, alle har brug for at gå på toilet, og alle har et navn. Det er universelle ting, men hvordan vi gør dem, det adskiller sig verden over,” siger Charlotte Hagström, der er docent ved Lunds Universitets afdeling for Etnologi, der har skrevet en afhandling omkring navn og identitet.
“Alle har et navn, men hvad et navn er, og hvordan du bruger det, om du har det samme resten af livet eller ændrer du det, eller om du har et kælenavn. Det er ting, der varierer,” siger hun.
Hvordan mulighederne er for at skifte navn, er meget forskelligt fra land til land, fortæller navneforsker ved Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen.
”I Norge må man for eksempel kun ændre navn tre gange, så falder hammeren. Den slags begrænsninger har vi ikke i Danmark. Det kan være meget upraktisk, hvis folk ændrer fornavn tre gange om året, men det er sådan set deres eget problem, og ikke noget, staten har et problem med,” siger han.
Af de mennesker, der skifter deres fornavn, er to ud af tre kvinder. Det er et niveau, der har ligget stabilt over de sidste 20 år.
At flere kvinder end mænd skifter navn, er noget numerolog Kristine Ellenorah Nørregaard genkender fra hendes egen praksis. Gennem sine tre år som numerolog, har det overvejende været kvinder, der har været forbi hendes praksis.
”Jeg tror, det er fordi, at kvinder har overhalet mændene lidt i opfattelse af, at livet er mere end det jordiske. Der er stadigvæk en overvægt af mænd, som siger, det er ‘hokus pokus’,” siger hun.
“Jeg synes, det virkede forkert, for det var ikke det, jeg hed”
Da jeg skal aftale et interview Charlotte Hagström, spørger hun mig på mail om et zoom-link. Efter spørgsmålet underskriver hun sig ”Lotta”.
Da vi mødes på zoom, har hun valgt et baggrundsbillede med grantræer og en mat efterårssol skinnende gennem et tykt skylag. Jeg spørger hende, hvad vores forhold til vores egne navne er.
“Det er vigtigt for alle, fordi et navn er det, der identificerer dig som dig. Du sendte mig en mail, og jeg så dit navn. Det er sådan, jeg ved, hvem jeg kommer til at snakke med,” siger hun.
“Men for eksempel er mit officielle fornavn Charlotte, men mine venner og elever kalder mig for Lotta, fordi det er mit kælenavn. Hvis min mand kaldte mig Charlotte, ville jeg blive meget forvirret, fordi det navn bruger han aldrig. Hvis det på den anden side er i en officiel sammenhæng, så ville det være mærkeligt at kalde mig Lotta,” fortsætter hun.
I 2021 var der 20 personer, der skiftede navn fra Susanne til Sanne, og skiftet fra et navn til hvad man må antage, er et kælenavn, er Susannerne ikke ene om. Elleve Cecilie’er blev til Cille, mens otte med navnet Charlotte skiftede navn til Lotte.
En af dem, der har valgt at gøre sit forhenværende kælenavn til deres officielle fornavn, er Mille Balslev.
Mille Balslev blev døbt Camilla Balslev Christensen. Balslev fra morens side, Christensen fra faren. Fra hun var helt lille, har hendes forældre dog altid kaldt hende Mille.
“Det var det, jeg havde vænnet mig til at hedde. Det var det navn, jeg identificerede mig mest med. Derfor var det meget fremmed for mig, at der stod Camilla i mit pas og sygesikringskortet. Jeg syntes, at det virkede forkert, fordi det var ikke det, jeg hed,” siger hun.
Hun fortæller, at hun havde en lang periode i sin barndom og ungdom, hvor hun var træt af, at hver gang hun skulle nogle officielle ting, så ville navnet “Camilla” ville dukke op.
“Én ting er, at man ikke kan identificere sig med et navn, men jeg syntes heller ikke, det var pænt. Jeg syntes på ingen måde, det passede til mig,” fortæller hun.
Men det var ikke kun det, at navnet ikke var pænt, der fyldte for Mille.
“Det er jo nok en følelse af, at der kommer nogle flere lag mellem en selv og omverdenen. At man ikke føler sig genkendt og forstået som person. Den her distance gjorde, at der blev spændt lidt ben for, hvor tæt jeg syntes, jeg kunne føle mig med andre mennesker,” siger hun.
I dag er Mille Balslev 51 år gammel, men hun er ikke blevet mere fan af navnet “Camilla” med årene.
“I dag synes jeg heller ikke, at det er noget pænt navn. Det sidder meget dybt i mig. Jeg har en distance til det, kan jeg mærke. Også til folk, der hedder det,” siger hun.
Mille var derfor ikke mere end i 20’erne, da hun valgte at skifte det. Selvom der er gået mange år, siden hun skiftede det, er hun stadig glad for, at hun gjorde det.
Noget så enkelt som en underskrift er ikke noget, vi tænker meget over, når vi sætter den. Men for Mille fik en underskrift pludselig en helt anden betydning.
“Jeg kan huske en enorm lettelse og en glæde ved at se mit nye sygesikringskort. Det var også en fed oplevelse pludselig at kunne skrive under med det navn, som jeg syntes, var mit rigtige navn. Og at se det på skrift, sådan fysisk,” siger hun.
En gave til barnet
Vores kælenavne kan have stor betydning for mennesker, men vores forhold til dem kan variere.
“Ikke at have et kælenavn er noget, som nogle af mine respondenter fandt meget svært. Da de var børn, ville de gerne have et kælenavn, fordi alle havde et. Hvis du har et kælenavn, er du en del af gruppen, og du bliver set som vigtig. Men der kan også være forældre, der siger, at deres børn ikke skal have et kælenavn. Hvem ejer så navnet? forældrene eller barnet?” spørger Charlotte Hagström.
Hvem der “ejer” et navn, er noget, Charlotte Hagström funderer meget over.
“Da jeg lavede interviews med folk til det her projekt om navne og identitet, sagde en af personerne, at ‘fornavnet er en gave, efternavnet er en arv’. Arven er, når du får det samme efternavn som dine forældre, men fornavnet er noget, dine forældre har overvejet meget og vurderet, var det bedste og flotteste navn, og så giver de det til dig,” siger hun.
At skifte sit navn kommer derfor pludselig til at handle om noget andet end bare et navn.
“At afvise navnet er at afvise gaven. Det er derfor, nogle mennesker finder det sværere at ændre deres fornavn end deres efternavn,” siger Charlotte Hagström.
Vores forhold til vores navne og rollen de spiller, har dog ændret sig gennem tiden.
“Man kom fra en periode, hvor man ikke ændrede navn, til i dag, hvor det er komplet omvendt. Nu ændrer vi navn, ligesom vi skifter bilmærker, eller køber dyrere tøj hos et dyrere modehus, fordi man er blevet lidt ældre, og fordi man har fået lidt flere penge mellem hænderne. Eller omvendt, begynder at gå i genbrugsbutikker, fordi det er den trend, man tilhører. Vi dirigerer vores liv igennem nogle valg,” siger Michael Lerche Nielsen, og fortsætter:
“Navnene er blevet en del af de livsvalg, vi individuelt tager. Hvordan vi gerne vil præsentere os, og hvad vi har det godt med.”
Selvom Michael Lerche Nielsen får det til at lyde som om, vi skifter navn, som vi skifter humør, er det ikke det, han mener.
“Det er ikke lige som, når man står i supermarkedet, og skal vælge mellem forskellige pakker musli. Det er noget, folk tænker over. Det kan godt være, man griner lidt over numerologer, der har ændret navn, og mærkelige stavemåder, men det er selvfølgelig dybtfølt og alvorligt ment fra deres side. De skal i øvrigt også finansiere det selv, så det må man respektere,” siger han.
Alex-effekten
Selvom kvinder udgør størstedelen af dem, der vælger sig et nyt fornavn, er der også tendenser indenfor mænds navneskifte.
I 2021 valgte fire mænd at skifte fra Alex til Alexander. At forlænge navnet med fem bogstaver er det modsatte af den tendens, vi ser hos kvinderne, der tager et kortere kælenavn.
Michael Lerche Nielsen har et bud på en forklaring;
“Man talte om en Alex-effekt dengang, vi fik Prinsesse Alexandra til landet. Hun blev kaldt Prinsesse Alex, og Alex er nok i dag kendt mere som pigenavn, vil jeg tro, hvor det før i tiden var et udpræget drengenavn. Det kan derfor være sværere at vide, om det er en dreng eller pige, og det kan være grund til, at man ændrer Alex til Alexander,” siger han.
Han har også en anden forklaring, som handler om de stereotyper, vi nogle gange knytter til navne.
“Det kunne også være, at man synes, Alexander er mere pompøst og vigtigt navn. Alex er måske en mere “Brian eller Jimmy”-navnetype, mens Alexander lyder meget fornemt,” siger han.
Michael Lerche Nielsen er ikke den eneste, der fortæller om, hvordan et bestemt navn kan være knyttet til en bestemt type.
“Nogle gange siger folk ‘hun er super meget en Lene’, og så er det en bestemt person, der ser ud på en bestemt måde,” fortæller Charlotte Hagström.
Vores navne afslører flere ting, end vi lige går og tror.
“Man kan læse mange ting i et navn; alder, køn, måske også klasse. Etnicitet og religion,” siger Charlotte Hagström.
Det mest populære navneskifte for mænd var Rene til René. Det valgte hele 18 mænd at gøre i 2021. Det er der en simpel forklaring på.
“Rene er nok mest nogle halvgamle fætre på min alder, vil jeg tro, de er i hvert fald i 50’erne. Sagen er, at i cpr-systemet frem til engang i slut-90’erne, var det meget begrænset, hvad man havde af tegn i databasen. Så der er et efterslæb på at få ryddet op i de her ting,” siger Michael Lerche Nielsen.
Ikke den eneste i familien
Mille Balslev er ikke den eneste i sin familie, der har skiftet fornavn. Det har hendes 15-årige søn også. Han hed egentlig August til fornavn, men i dag hedder han Emil.
“Da han var helt lille, var der tre drenge i den vuggestue, han gik i, der hed August. Og så begyndte pædagogerne at kalde ham Emil, fordi det hed han til mellemnavn. Så han kom til at hedde Emil,” fortæller hun.
I takt med, at han blev ældre, begyndte hun at se de samme følelser hos sin søn, som hun kunne genkende fra sig selv, dengang hun hed Camilla.
“Nu har han så fået smidt det der August væk, for det har han heller ikke kunne identificere sig med overhovedet. Det har jeg også selv haft meget svært ved, fordi jeg aldrig syntes, at han egentlig passede til det navn,” siger hun.
Processen med at skifte hans navn, var lettere for Mille, fordi hun selv havde været igennem det, og derfor kunne hjælpe ham. Men det er ikke ens betydende med, at det var en beslutning, der var hurtig at tage.
“Det var selvfølgelig noget, jeg snakkede en del med ham om. Det var heller ikke noget, vi besluttede fra den ene dag til den anden. Men det var meget naturligt at foretage det skift,” siger hun.
Emil er ikke det eneste barn, der har skiftet sit navn. I 2021 skiftede fire navn fra Fjordur til Fjord. Fjordur blev godkendt som fornavn i 2011, mens Fjord først blev det i løbet af 2021. Man kan ikke sige ud fra tallene, om dem, der har skiftet navn fra Fjordur til Fjord, er under 18, men det tror Michael Lerche Nielsen.
“Jeg ved, at der har været mange danskere, der ønskede at få lov at hedde Fjord til fornavn, som drengenavn. Der har været en kamp om navne, som historisk set er gamle mellemnavne, som Storm, Fjord og Mærsk. Det har folk ønsket at tage, men problemet er, at de navne i forvejen var godkendt som efternavne, og derfor kunne de ikke tages som fornavne. De, der oprindeligt har taget navnet Fjordur, har taget det, fordi de ikke har kunnet få lov at hedde Fjord. Så har de set på listen, at nu er Fjord endelig godkendt som drengenavn, så ændrer vi vores drengs navn til Fjord, som vi oprindeligt havde tænkt os,” siger han.